Volvo klar med ny miljøteknologi
Fremtidens transporter vil være holdbare, både hvad angår miljø og økonomi. Det er Volvo Trucks’ hovedbudskab på IAA-messen i Hannover den 23.-30. september, hvor virksomheden vil præsentere ny, unik miljøteknologi.
Holdbare transporter handler dels om at finde det rigtige brændstofalternativ for fremtiden og dels om at øge lastvognenes brændstofeffektivitet. Volvo Trucks arbejder målrettet på begge fronter og viser blandt andet en Volvo FM med en 13-liters motor, der kører på både metangas og diesel.
Lavere miljøpåvirkning
»Uanset hvilke brændstoffer, der vil være tilgængelige, er vi overbevist om, at vi også i fremtiden skal kunne tilbyde konkurrencedygtige transportløsninger men med en meget lavere miljøpåvirkning”, udtaler Volvo Trucks’ miljøchef Lars Mårtensson.
Volvo er den første lastvognsproducent i verden med den teknologi, som vises på IAA, og som kombinerer dieselmotorens høje virkningsgrad med gasdriftens fordele. I sammenligning med tidligere generationers gasmotorer er virkningsgraden forøget med 30-40 procent. Denne teknologi er én af de brændstofalternativer, som Volvo evaluerer og tror på i fremtiden.
Gas til kort og langt
[pic:16046]»Med en gasdreven Volvo FM viser vi, at gas ikke længere er begrænset til bytrafik men også er idéel til transporter over længere distancer,« siger Lars Mårtensson.
Volvo fokuserer også i høj grad på energibesparende teknologi. Hybriddrift reducerer brændstofforbruget markant – især ved bykørsel med mange starter og stop. Volvo er i dag den eneste lastvognsproducent, som kan tilbyde hybridteknologi for vægtklassen op til 26 ton.
Både hybridteknologien og den metangasdrevne dieselmotorteknologi testes lige nu hos kunder rundt omkring i Europa.
[add:219]