Motorvej skal udbedres
En del af den Østjyske Motorvej (E45) skal have ny asfaltbelægning. Vejdirektoratet vil samtidig benytte lejligheden til at udføre en række øvrige arbejder såsom græsslåning, brøndrensning, rabatafhøvling samt udskiftning af autoværn og tavler.
Det drejer sig om strækningen mellem tilslutningsanlæggene <54> Ejer Bavnehøj og <51> Skanderborg N i sydgående retning. Strækningen er ca. 9 km. lang.
Arbejdet vil blive udført i 2 etaper:
Etape 1 vil foregå i uge 35, hvor den eksisterende belægning affræses. I hele perioden vil vejen være åben for normal trafik fra kl. 6.00 om morgenen til kl. 18.00 om aftenen.
Etape 2 vil foregå i uge 36 og dele af uge 37, hvor der udlægges ny belægning. I hele perioden vil vejen være åben for normal trafik fra kl. 6.00 om morgenen til kl. 18.00 om aftenen.
Det vil være nødvendigt at flytte trafikken under arbejdet, og der vil blive skiltet tydeligt. Der vil være en hastighedsbegrænsning på 70 km/t ved vejarbejdet. Lokalt dog 50 km/t. På grund af indsnævring af kørebanebredden fra to til ét spor vil der være risiko for kødannelser.
[add:219]