23948sdkhjf

Ny trailer til Fjerritslev

Pacton Scandinavia AS/ har leveret en ny trailer til Frank Nørager i Fjerritslev. Der er tale om to MCO PX 102-06VV, en helt ny type trailer, som Nooteboom har udviklet.

En af de vigtigste fordele med MCO-PX-serien er den ekstreme høje nyttelast. Dette er muligt ved anvendelse af den unikke Nooteboom Pendelaksel på den ene side og en vægtbesparende konstruktion på den anden side. Den vægtbesparende konstruktion giver bl.a. stort vridningsstivhed.

Som et resultat af den nye vægtbesparende konstruktion, kan en seks-akslet MCO-PX Multitrailer stort set laste det samme som en otte-akslet normalt styrende nedbygget blokvogn.

Stor fremkommelighed

Traileren er monteret med SAF pendelaksler på 245/70-17,5” Michelin dæk. 15.600 kg aksel tryk, kombineret med 39t skammeltryk giver en nyttelast på 108.500 kg. Alle seks aksler er hydraulisk styret med 60 graders sving. Det giver stor fremkommelighed, når traileren er trukket ud til 34 meter. Akslerne har 600 mm vandring, og en bevægelig svanehals giver mulighed for at skabe stor frihøjde under hovedvangen ved kørsel i for eksempel en rundkørsel, eller andet sted hvor det er nødvendigt.

I øjeblikket er MCO-PX allerede tilgængelige med tre til otte aksel linjer og bredder på 2520, 2740 og 2990 mm. Der kan vælges mellem et fast chassis eller med enkelt, dobbelt eller tredobbelt udtræk. Den nye MCO-PX fås med en akselafstand på 1360 eller 1510 mm og med dæk størrelserne 245 eller 285, helt efter kundevalg.

[add:38]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.075