Den europæiske organisation »No Mega Trucks« kæmper en indædt kamp for, at EU ikke overordnet set giver modulvogntog lov til at køre på de europæiske lande- og motorveje og giver samtidig udtryk for, at de europæiske borgere generelt er imod modulvogntogene.
Bag organisationen står Friends of the Earth Europe, der er en miljøorgansiation, ETF, som er en tværfaglig paraplyorganisation for 222 fagforeninger i 40 europæiske lande, EAC, der er en sammenslutning af fem tyske og østrigske automobilklubber, samt Allianz pro Schiene, en tysk organisation, der ønsker at fremme jernbanetransporten.