Stærekasser over hele Danmark
Snart vil justitsminister Lars Barfoed (K) erklære den etårige forsøgsperiode med automatisk hastighedskontrol – de såkaldte stærekasser – for en succes, og fremlægge en plan for, hvor mange stærekasser der i første omgang skal placeres på det danske vejnet.
Det fortæller flere kilder til Ingeniøren.
Ifølge Ingeniørens oplysninger vil politikerne dog ikke placere stærekasserne de steder, hvor de fleste mennesker bliver dræbt i trafikken. Stærekasserne vil hovedsaglig blive opsat i og omkring byerne ved skoler, vejkryds og langs de store indfaldsveje.
Beslutningen om at opsætte fartkameraer overalt i Danmark, kommer samtidig med at man i Storbritanien har fjernet tilskudene til vedligehold og opsætning af fartkameraer.
Den engelske regering ønsker i stedet at flytte ressourserne til skilte, uddannelse og vejbump og chikaner, der tvinger folk til at sætte farten ned.
[add:180]