Det er ikke kun konjunkturerne og den massive udskiftning af danske chauffører med udenlandske, der har fået chaufførjobs i massevis til at forsvinde, men det er også i høj grad politikernes skyld.
Det mener advokat Jacob Forman, København.
»Omkring en trediedel af chaufførflugten skyldes det meget skrappe bødekatalog, som indebærer store konsekvenser for chauffører og vognmænd. Det har simpelthen skræmt chaufførerne væk til de fag, de ofte traditionelt kom fra: De er gået tilbage til håndværkerbranchen,« siger Jacob Forman.