»Der har været en del tilfælde i retssager, hvor tachografen har været hovedpersonen, hvor der for eksempel har været et uforklarligt afbrud i en pause, og hvor der er registreret en eller to minutters køretid. Det har efter al sandsynlighed været tachografen, der har vist forkert.«
Det siger advokat Jacob Forman på baggrund af de nye oplysninger fra EU-organisationen CORTE, der har gjort opmærksom på, at vibrationer kan bevirke, at tachografen opfatter det som om køretøjet er i bevægelse, selv om det faktisk står stille.