23948sdkhjf

Debat: Mere om bremseafstand

Redaktionen har modtaget et par læserindlæg mere i debatten om chaufførers evne - eller mangel på samme - til at holde afstand til forankørende:

Hvad skal du med en skriftlig instruks for minimumsafstand? Da jeg fik kørekort, lærte man, at mindsteafstand til forankørende skulle være samme antal meter, som hastigheden er på speedometeret. D.v.s.: 60 km/t = 60 m afstand. 90 km/t = 90 m afstand. Det kan da ikke være så svært. Du synes måske ikke, at vores erhverv har instrukser og forordninger nok?

Jeg vil give dig fuldstændig ret i, at mange chauffører overhovedet ikke aner, hvad det vil sige at holde en behørig afstand, for "jeg kan faneme sagtens nå at bremse!" er den jargon, der lyder. Det kan de bare ikke, og det er der så nogle stykker, der ofte konstaterer, når de smadrer op i kollegaen foran.

Én af mine kolleger har prøvet at sidde i sit førerhus og se på, at en kollega kørte sig ihjel i bagsmækken på ham. Den påkørende lastbil brød i brand! Det tog meget lang tid for min kollega at komme over, men hver eneste gang, han er på motorvejen, kommer det op i ham igen.

Steen A. Jensen
Slåenbakken 12
8520 Lystrup

Til Dennis Panduro:

Det kan også være lidt svært at finde en opgivet minimumsafstand i de forskellige lovbøger, da der ikke er opgivet x antal meter. Men loven siger derimod, at du skal holde to sekunders afstand til forankørende, og da du jo allerede har opstillet regnestykket, at en lastbil flytter sig med ca. 25 m/s, er regnestykket lige til. 2 gange 25 er lig med 50 meters afstand som minimum, da loven også siger, du skal holde så stor afstand, at du til enhver tid kan bringe køretøjet til standsning, uden at der er fare for ulykke.

Og så tror jeg desværre ikke, de 70 meter er nok. Reaktionslængde = den tid, der går, inden du reagerer = 1 sekund = 2,8 m/s x 9 = 25,2 m

Bremselængde = 7,8 x 9 = 70,2 m (de 7,8 m/s er lovens minimumskrav til bremserne)

Funktionstid = ½ sekund = 12,6 (luftbremser må max have ½ sekund funktionstid ifølge loven, altså det halve af din reaktionstid)

Så den lastbil, der køre 90 km/t, skal bruge 108 meter eller lidt mindre i standselængde, alt efter hvor gode bremserne er.

Bjarne Behrenthz
Schaldemosevej 2, 1.tv.
8900 Randers C

[add:209]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127