23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.

Skarp kritik af smuthul i miljøzoner

Specialforeningen Frie Danske Lastbilvognmænd (FDL) kritiserer Miljøstyrelsens nye mulighed for, at vognmænd får tidsbegrænset dispensation til at montere dyre partikelfiltre, selv om de kører i landets miljøzoner.

Den nye mulighed for dispensation trådte i kraft 1. juni. Miljøstyrelsen vurderer på baggrund af en række konkrete sager, at der er "et udvidet behov" for at kunne give dispensation fra kravet om partikelfiltre på tunge dieselkøretøjer, der kører i en miljøzone.

Kritik

"Jeg synes, at det er en fis i en hornlygte, at der nu er mulighed for at få dispensation. Hvad skal vi så have miljøzonerne for," spørger FDL’s kontorleder Jens Groot, der tilføjer:

"Det udvander normale principper – og så efterlyser jeg i øvrigt råd og vejledning fra Dansk Transport og Logistik i forbindelse med den ændrede praksis. DTL burde jo repræsentere den danske vognmandsstand."

Sikrer samfundsinteresse

Miljøstyrelsen begrunder den nye og ændrede praksis med, at dispensationer sikrer, at gennemførelsen af >forskellige aktiviteter af bredere, væsentlig interesse for samfundet< også kan gennemføres inden for en miljøzone.

Med ændringen kan styrelsen give dispensation i tilfælde, hvor den vurderer, at en offentlig, samfundsmæssig interesse er "knyttet til gennemførelsen af en bestemt aktivitet inden for en miljøzone".

Samtidigt skal ansøgeren til dispensation ikke have mulighed for at overholde kravene i miljøzonerne, eksempelvis på grund af dårlig økonomi.

Miljø og sundhed

Miljøstyrelsen oplyser på sin hjemmeside, at miljø- og sundhedsmæssige hensyn altid går forud for hensynet til en dispensation. Styrelsens nye mulighed for dispensation udvider den eksisterende praksis og betyder, at Miljøstyrelsen i højere grad end før inddrager "hensynet til den offentlige, samfundsmæssige interesse i en konkret aktivitet i vurderingen af ansøgninger om dispensation".

[add:218]

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|