23948sdkhjf

Scania Biler flytter fra Valby til Ishøj

For at forbedre forholdene for kunder og medarbejdere samt for at styrke udbuddet af serviceydelser til de storkøbenhavnske transportvirksomheder flytter Scania Biler A/S sine aktiviteter på Scania-anlægget i Valby til Danmarks største kombinerede lastbil- og busanlæg på Industribuen 19 i Ishøj, meddeler Scania. Det sker pr. 1. juli 2010, hvorefter Scania-anlægget på Retortvej 35-41 i Valby lukker.

I forbindelse med flytningen til Ishøj flyttes samtlige medarbejdere i Valby med. Flytningen giver således ikke anledning til personalereduktioner.


Ulempe opvejes

»Vi er klar over, at enkelte kunder får lidt længere køreafstand til Ishøj end de havde til Valby. Vi er dog overbeviste om, at denne ulempe mere end opvejes af de markant bedre forhold og bredere udbud af serviceydelser, som vi kan tilbyde vore kunder i Ishøj,« siger Scania Bilers servicedirektør, Jens Egeskov.

I Ishøj tilbyder Scania Biler et bredt udbud af One Stop Shopping serviceydelser til hele den samlede transportbranche. Det gælder bl.a. service, vedligeholdelse og reparation af alle typer lastbiler, busser, påhængsvogne og andet transport-materiel, tankreparation, skadesarbejde, syn, vask, glasfiberarbejde, dækservi-ce, kranservice, hydraulikarbejde, udlejning af kundebiler osv.

Dertil kommer markant bedre kunde- og chaufførfaciliteter som bl.a. kantine, hvilerum, badefaciliteter, internetadgang, tv-stue mv.

[add:214]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157