Har du nogensinde hørt om ETR – European Transport Registry – næ, det har vi heller ikke. Firmaet findes da heller ikke, men ikke desto mindre opkræver det vognmænd i Europa store beløb for at blive registreret i firmaets database.
»Vi har modtaget et brev fra ETR om, at vi p.g.a. nogle europæiske regulativer er forpligtet til at lade hos registrere hos dem. Brevet ser umiddelbart meget seriøst og tilforladeligt ud, og det samme gør deres hjemmeside, så det gælder om at være på vagt« fortæller en medarbejder hos en dansk transportvirksomhed, der ønsker at være anonym.