Debat: Er jeg den eneste, der er forvirret?
Bernt Clausen kommenterer artiklen »Chauffører skal ikke arbejde mere«:
Er jeg den eneste, som er en lille smule forvirret over udtalelsen fra Jakob Andersen? Lidt forkortet siger han jo: »Nu drejer det sig ikke om, at chaufførerne skal arbejde mindre. Det er vel ikke meningen, at chaufførerne skal arbejde mere«. Vi skal altså gøre som vi plejer, eller?
Problemet er jo netop, at de fleste chauffører er udelukket fra at arbejde mere end de allerede gør pga. køre- hviletidsreglerne. Jeg har derfor svært ved at se, hvordan et gennemreguleret erhverv, som transportbranchen skulle kunne bidrage med de berømte 12 minutter mere om dagen. Uenigheden blandt de to 3F’ere om, hvorvidt der er noget at hente på vikar- og deltidsområdet illustrerer blot for mig, at end ikke 3F er sikre på, hvad man kan bidrage med.
Jeg er sikker på, at mange andre brancher vil kunne fremsætte vægtige argumenter for, hvorfor de heller ikke kan bidrage med 12 minutter mere om dagen.
Bernt Clausen
Træbuen 7
8670 Låsby
[add:177]