Landets største dieselanlæg på vej
Q8/IDS samler nu sine services i stort nyt truckinganlæg i Padborg, som nok bliver landets største målt på salg af diesel. Det eksisterende anlæg på Thorsve, får et løft, der væsentligt øger kapaciteten og nuværende aktiviteter på Transitgården overflyttes henover sommeren, oplyser Q8.
Baggrunden for sammenlægningen af de to salgs- og serviceanlæg er et ønske om at kunne tilbyde et
top-professionelt anlæg til de mange vognmænd fra både ind- og udland, der dagligt passerer gennem Padborg, og har brug for et sidste stop før grænsen.
»Vi har oplevet en positiv vækst på anlægget på Thorsvej gennem de senere år,« forklarer Anders Højer, markedschef for IDS i Danmark. »Til gengæld har vi også – i relation til vores butiksomsætning - mærket en ændring i forbrugsmønsteret i kølvandet på recessionen. Vi vurderer derfor, at det, ud fra vores mulighed og evne til at levere kunderne den
bedste service, og for at skabe den økonomisk bedste situation nu er det rigtige tidspunkt at samle de to lokationer i een«.
Vi glæder os
På det store og udvidede IDS-truckinganlæg på Thorsvej vil chaufførerne - udover at have mulighed for at tanke brændstof og AdBlue – have gode muligheder for også at tanke sig selv op, mens de holder et velfortjent hvil.
»Vi glæder os rigtig meget til flytningen« siger den nye daglige leder af anlægget, Ole Christensen »og til de nye faciliteter vi kan tilbyde vores kunder. Blandt andet er der en relax-lounge og et lydbogsbibliotek, hvor vi hidtil har haft stor succes med udlån til chauffører. Og der er også god mulighed for at tage bad og vaske tøj, ligesom der er etableret døgnovervåget personbils-parkering, hvis man har behov for at sætte bilen, mens man er på farten,« siger Ole Christensen.
[add:180]