Redaktionen har modtaget en kommentar til artiklerne om udenlandske chauffører i følgebiler under danske særtransporter:

Jeg mener helt klart, at der burde være internationale (EU) lovmæssige krav om, at følgebils-chaufføren som minimum kan tale samme sprog som føreren af selve transporten (ikke nødvendigvis én eller begge føreres modersmål), samt at vedkommende har dokumenteret rimeligt kendskab til det pågældende land, han/hun eskorterer transporten i.

Da jeg tidligere kørte vindmølletransporter til Tyskland, havde vi som regel et dansk firma med som BF3-følgebil. Vi har kun oplevet problemer, når tilladelsen var udstedt, uden at de udstedende myndigheder satte sig ind i lokale vejarbejder og lokale muligheder for at afvige ruten uden problemer for både transporten og den lokale færdsel.

Det bevirkede, at en konvoj på fire køretøjer med tre tårndele + et maskinhus strandede undervejs i 2½ døgn, hvor vi end ikke måtte køre til en bedre egnet rasteplads end dér, hvor vi var, da miseren blev konstateret.

Vi havde selv løst problemet og fundet en alternativ rute, men vi skulle afvente, at en ny, og denne gang helt nøjagtig og korrekt, skriftlig tilladelse kunne udstedes og blive bragt frem til transporten, der strandede 250 km fra destinationen.

Havde vi dér haft en ikke-tysk-talende følgebilschauffør, havde vi nok siddet i kachotten endnu. Sagen bør rejses på EU-plan.

Steen A. Jensen
Slåenbakken 12
8520 Lystrup

[add:216]