23948sdkhjf

Selvkørende i kulkælderen

Frustration og ærgrelse. De to følelser var de mest udbredte, da DTLs selvkører-netværk samledes lørdag for bl.a. at drøfte Europa-Parlamentets beslutning i sidste uge om et arbejdstidsdirektiv for små selvstændige vognmænd – de såkaldte selvkørere.

Direktivet er banebrydende inden for EU ved for første gang at diktere arbejdstiden for en selvstændig. Nu vil selvkørerne blive reguleret, så de maksimalt må arbejde 48 timer om ugen, ligesom det skal indberettes, hvor meget tid de bruger på f.eks. kontorarbejde og kørsel om ugen. Det er ifølge DTL rent dyneløfteri og bureaukrati, der ikke gavner noget som helst.

»Særligt de små vognmænd føler nu, at de rammes. En sønderjysk vognmand sagde på selvkører-mødet i lørdags, at det føles, som om samfundet vil af med de små vognmænd, fordi det praktisk taget bliver umuligt at drive en vognmandsvirksomhed inden for direktivets regler som mindre vognmænd, der i praksis har meget lange arbejdsuger for at kunne leve af sin virksomhed. Det tragikomiske er, at det overhovedet ikke har betydning for færdselssikkerheden, som den socialistiske lejr i Parlamentet hævder, da de selvkørende vognmænd hele tiden har været regulerede af køre- hviletids-bestemmelserne,« siger DTL-specialkonsulent Søren Christiansen, der er DTL's sekretær for selvkører-netværket.

Der er ca. 3000 selvkørende vognmænd i Danmark.

[add:180]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079