Udenlandske chauffører i følgebiler fra et jysk firma er blevet et udbredt fænomen ved hjemlige særtransporter, og det gør lastbilchaufførerne frustrerede og utrygge ved kørslen.
»Det er jo spørgsmålet, om der skal lig på bordet, før man vil gøre noget.«
Sådan lyder det eksempelvis fra den rutinerede lastbilchauffør Preben (navnet er opdigtet, hans rigtige identitet er kendt af redaktionen), der har kørt specialtransporter i cirka 15 år og tit støder på følgebilschauffører af tysk, polsk, tjekkisk eller rumænsk afstamning.