23948sdkhjf

Nye rastepladser på vej

Nu er der blevet sat navne på de steder, hvor der skal udbygges rastepladser i Danmark. De 70 mio. kr., som trafikordførerne har afsat til udbygning og nybygning af rastepladser, er nemlig blevet omsat til konkrete projekter i Jylland og på Sjælland, oplyser DTL, der glæder sig over projekterne, da da der er stor mangel på parkeringspladser til lastbiler.

Men den mest overfyldte rasteplads af dem alle, Skærup ved Vejle, skal efter de nuværende planer ikke udbygges. Det undrer DTL:

»Vi vil først og fremmest gerne kvittere for, at politikerne tager problemet med manglende kapacitet på rastepladser alvorligt og nu har fået sat konkrete udvidelses-projekter i gang. Når det er sagt, må vi sige, at vi er dybt forundrede over, at der ikke er udvidelsesplaner for en af de mest nødlidende rastepladser – rastepladsen Skærup,« siger chefjurist John Roy Vesterholm, DTL.


Ny bemandet rasteplads

På Sjælland kommer der en ny og bemandet rasteplads på motorvej E20 ved Kongsted mellem Køge Bugt og Ringsted. Den kommer til at hedde Kongsted nord og skal placeres i det vestgående spor på E20 umiddelbart over for den nuværende rasteplads Kongsted syd.

I Jylland udvides kapaciteten for lastbiler på de jyske rastepladser ved motorvejen ved Blankhøj og Pedersminde, begge ved Århus samt ved Ejer Bavnehøj ved Skanderborg, Hylkedal Vest ved Kolding samt Ustrup Øst og Ustrup Vest ved Haderslev.

Udbygningen af Ustrup Øst vil blive en del af et pilotprojekt, som Vejdirektoratet sætter i gang omkring elektroniske parkeringsanlæg ITS, bl.a. på opfordring fra DTL.

[add:209]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093