Fynsk entreprenør konkurs
30 ansatte hos Bred Entreprenørn ved Vissenbjerg på Fyn er blevet sendt hjem, og det var firmaets ejer, Keld Krogh, som indgav konkursbegæringen, skriver Fyens Stiftstidende.
Det var mangel på likviditet, der fik ham til at tage beslutningen.
»Jeg kunne ikke betale løn til de ansatte, og da jeg ikke kunne få hjælp i bankerne, var der ikke andet at gøre« siger han.
Likviditetsproblemerne er opstået i kølvandet på en kontrakt, han havde med TDC i perioden fra 2005 til 2009.
Dels var kontrakten ikke fordelagtig rent indtjeningsmæssigt, dels var det dyrt at tilpasse virksomheden, da den udløb.
»Jeg var jo nødt til at sælge en masse maskiner, og på grund af krisen var de pludselig kun det halve værd. Det gik hårdt ud over egenkapitalen, og til sidst gik den ikke længere,« siger Keld Krogh.
[add:212]