Politikere besøgte DSV
Folketingets Trafikudvalg og Retsudvalg besøgte i sidste uge DSV i Brøndby. De to udvalg fik under besøget et indblik i det europæiske transportmarked og de rammevilkår, som danske transportvirksomheder driver forretning på i skarp konkurrence med andre europæiske konkurrenter, oplyser DI Transport. Blandt budskaberne til politikerne var adgangen til at køre cabotage i et europæisk marked, omfanget af administrative krav til børsnoterede virksomheder og bedre vilkår for at kunne tiltrække kvalificerede medarbejdere til Danmark.
Problemer med tachogafen
Chauffører fra DSV og Frode Laursen fortalte om de problemer, som det digitale kontrolapparat giver chaufførerne i hverdagen. Det blev efter en drøftelse med politikerne besluttet at sætte et arbejde i gang, som skal forbedre samspillet mellem chaufførernes daglige problemer med teknik og betjening af de digitale kontrolapparater og det taxameterbaserede sanktionssystem. Et udspil fra dette arbejde vil hurtigt blive præsenteret for politikerne.
Der var også en drøftelse af erfaringer med modulvogntog på de danske veje. Her blev der peget på de problemer, som en række virksomheder oplever i forhold til kommuner, som ikke ønsker at være med i forsøget.
[add:212]