23948sdkhjf

Fokus på tung trafik i byerne

Landets kommuner har brug for fælles retningslinjer for, hvordan lastbiltrafikken ind i byerne bedst kan tilrettelægges.

Derfor er DTL og Dansk Erhverv gået sammen med Transportministeriet om nogle fælles bud på, hvordan kommunerne bedst kan lede lastbilkørslen ind og ud af bykernerne, oplyser DTL.

»Konkret vil vi i fællesskab arrangere en workshop om tung trafik i byerne på det store, årlige møde for landets vejfolk, Vejforum 2010. Det holdes sidst på året og samler op mod 1.000 ledende medarbejdere fra kommunerne, Vejdirektoratet, politiet med flere. Vi har bedt om at få emnet på dagsordenen ved en workshop,« siger DTLs chefjurist John Roy Vesterholm.

»Lastbiltrafikken i til byerne er under stigende pres,« siger John Roy Vesterholm.

Pønser på forbudszoner

»Godstransport ind til centrum er uundgåelig. Der skal varer på hylderne, og affaldet skal væk. Samtidig har kommunerne mere og mere fokus på de negative følger, f.eks. støj, forurening, trafiksikkerhed og utryghed blandt især bløde trafikanter.

Derfor pønser nogle kommuner på at indføre forbudszoner, tvangsruter, miljøzoner og lignende. Senest har Socialdemokraterne genfremsat et beslutningsforslag i Folketinget om at give kommunerne lov til at indføre særlige sikkerhedskrav til lastbilkørsel i byområder med bl.a. ekstra krav til lastbilers sikkerhedsudstyr,« forklarer han.

Blandt DTLs bidrag til den kommende dialog bliver DTLs konjunkturundersøgelse 2010, som har citylogistik som årets tema.

»Man kan godt sige, at dialogen om en bedre tilrettelagt citylogistik allerede er i gang. Vi håber, at få alle parter i tale. Det drejer sig om kommuner, politiet, transportkøbere og transportører,« siger han.

[add:209]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064