23948sdkhjf

V åbner for ansvarslempelse

På DTLs generalforsamling lørdag diskuterede deltagerne endnu en gang en af DTL's mærkesager, nemlig det - ifølge DTL - urimelige i det objektive straffeansvar.

»Debatten lader til at have gjort indtryk på de tilstedeværende politikere. Venstre er nemlig i dag kommet med en glædelige udmelding,« siger DTL's vicedirektør Morten Lindbo.

Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen siger:

»Venstre finder det dybt urimeligt, at en vognmand, som overholder alle regler til punkt og prikke, skal have en klækkelig bøde, hvis en chauffør tages i at bryde reglerne om køre-/hviletid. Venstre ønsker derfor, at det objektive ansvar stækkes, så vognmanden kan undgå en bøde, hvis han sort på hvidt kan dokumentere sin indsats for at reglerne skulle overholdes,« siger V-ordføreren.


Kan være rimeligt

Den udmelding glæder naturligvis DTL.

»Vi anerkender, at der kan være tilfælde, hvor objektivt straffeansvar er rimeligt, fordi en arbejdsgiver kan have presset sin chauffør med økonomisk vinding for øje. Vi ønsker først og fremmest en mulighed for at fjerne bødeansvaret ved chaufførens overtrædelser af reglerne om kontrolapparatet, som er konstateret ved en landevejskontrol, hvis vognmanden kan dokumentere kontrol og instruktion af de ansatte samt regelmæssig egenkontrol,« siger Morten Lindbo.

»Men man kunne også tænke sig en lempelse i de tilfælde, hvor vognmanden kan dokumentere skriftlige, konkrete kørselsinstrukser underskrevet af chaufføren, men hvor chaufføren ved at overtræde instrukserne derved overtræder reglerne om køretid og hviletid«, siger Morten Lindbo.

[add:175]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078