Vinteren gav flere trafikuheld
Tre måneder med sne, frost og is satte sit præg på trafikuheldene i år. Godt nok var der færre dræbte i trafikken i løbet af vinteren i 2010, men paradoksalt nok steg antallet af trafikuheld i første kvartal i år samtidig 14 procent.
Det viser tal fra Forsikring & Pension, som har sammenlignet antallet af trafikuheld i årets tre første måneder i 2009 og 2010. De fleste uheld i år har dog været buler i bilerne, oplyser Forsikring & Pension.
Men situation
en kunne sandsynligvis have været endnu værre, hvis ikke markant flere danske bilejere, allerede tilbage i december og i begyndelsen af januar, havde valgt at kime dækforhandlerne ned for at få sat vinterdæk på bilerne.
”Forhandlerne over hele landet oplevede et veritabelt stormløb mod vores vinterdækreserver, og samlet steg salget med ca. 50 procent. Det betyder, at 68 procent af bilejerne kørte med vinterdæk, hvilket er godt 10 procent flere end for få år siden. Uden vinterdæk havde vi haft mange flere trafikuheld, hvor både biler og personer ville være kommet til skade,” siger adm. direktør hos Continental Dæk Danmark A/S, Georg Nielsen.
[add:179]