23948sdkhjf

DTL-guide til partikelfiltre

DTL udsender nu en oversigt over alle partikelfiltre på det danske marked. Det sker i samarbejde med samtlige leverandører af partikelfiltre herhjemme.

Oversigten har samlet alle de vigtigste oplysninger, som skal sikre, at vognmanden får udvalgt præcis det partikelfilter, som passer til lastbil og kørselsmønster.

»Mange vognmænd har svært ved at vælge mellem tilbuddene, fordi kendskabet til filterteknologien i sagen natur er ret lille,« forklarer DTL's cheføkonom, Ove Holm, der har koordineret indsamlingen af de mange oplysninger.

Oversigten skal hjælpe med til at forhindre, at vognmænd køber ”katten i sækken”, når de – tvungne af omstændighederne – begiver sig ud på et ret uoverskueligt marked for partikelfiltre.

Omstændighederne er, at om knap tre måneder - 1. juli - strammes kravene i de eksisterende miljøzoner i København og Aalborg. Og samme dag indfører Odense en miljøzone. Allerede to måneder senere - 1. september - 2010, indfører også Århus en miljøzone.

Stramningen betyder, at Euro 3-lastbiler og -busser fra 1. juli ikke længere må køre i miljøzonerne uden et partikelfilter. De har hidtil haft et grønt og hvidt stribet miljømærke, som altså kun er gyldig i godt to måneder frem.

[add:203]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094