23948sdkhjf

Lastbilafgift rykker nærmere

Regeringen og Dansk Folkeparti lancerede i går sidste del af en skattepakke, der bl.a. indeholder grønne afgifter på lastbiler, der forventes at træde i kraft i løbet af 2012. Der bliver tale om en afgift på kilometer-basis.

»Man regner et ekstra provenu til staten på årligt 600 mio. kr. fra midten af 2012 – oven i de 400 mio. kr., som lastbilerne i forvejen betaler hvert år i vejbenyttelsesafgift. Hvis regeringen, som udmeldt i sin pressemeddelelse baserer sig på et kendt kørselsafgifts-system, der allerede er i brug i udlandet, må vi antage, at der vil ryge ca. 500 mio. kr. til administration årligt – svarende til 30 pct. eller mere. Det er selvfølgelig positivt for de hundreder af ansatte, som en sådan administration vil forudsætte, og det giver også store indtægter til de udenlandske leverandører af teknik og software. Men det er en uforholdsmæssig dyr måde at opkræve skat på. Gennemsnitlig skatteopkrævning i Danmark koster kun en brøkdel – nemlig ca. 0,6 pct. af provenuet,« siger DTL's adm. direktør, Erik Østergaard.


Frygter mauten

DTL håber ikke, at regeringen har tænkt sig at læne sig op ad det administrations- og tekniktunge tyske Maut-system, der hverken er grønt, intelligent eller adfærdspåvirkende.

Chefkonsulent Jesper Kaae fra Dansk Erhverv er på bølgelængde med DTL:

»Det er en bekostelig affære at etablere et system til at opkræve kørselsafgifter. Samtidig vil det næppe have den store adfærdsmæssige effekt på lastbilkørslen, da varerne under alle omstændigheder skal frem. Dansk Erhverv opfordrer til en dialog om et kommende system. Det er vigtigt, at det bliver nemt at håndtere og ikke svækker danske virksomheders konkurrenceevne i forhold til udenlandske,« siger han.

[add:166]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063