Hold Danmark rent
Det er ikke ofte, at konkurrenter som f.eks. Uno-X og Q8 eller McDonald’s og Tulip arbejder sammen. Men det sker, når organisationen Hold Danmark Rent efter sommerferien kører en kampagne med et formål, som alle parter kan bakke op om og har interesse i. Der er nemlig bred enighed om, at der må gøres noget ved al det affald, som bilisterne smider langs de danske veje.
I en undersøgelse foretaget af Hold Danmark Rent indrømmer langt over halvdelen – hele 59% - af trafikanterne at have smidt affald ud ad vinduet. Det giver et affaldsproblem langs de danske veje, der ikke er til at overse. Og det er ikke kun tankstationer og fastfoodproducenter, der kan se ideen i kampagnen.
ITD med
Både Vejdirektoratet, FDM, ITD, Volkswagen, Plastindustrien, Dansk Design Center og reklamebureauet Advance er gået ind i samarbejdet.
Med en så bred gruppe af samarbejdspartnere håber Hold Danmark Rent at komme så tæt på bilisterne med budskabet, som det overhovedet er muligt.
Trafikanterne bliver mødt af kampagnen, når de er tilbage på vejene efter endt sommerferie i år.
[add:203]