Der er spæde tegn på bedring i transportvirksomhedernes vilkår. Det vurderer DTL ud fra de seneste tal fra Danmarks Statistiks månedsvise konjunkturindikator og for lastbiltrafikken over Storebælts- og Øresundsforbindelserne.
»Et markant flertal af transportvirksomhederne forventer stadig en faldende beskæftigelse set tre måneder frem i tiden, og forretningsklimaet vurderes til at være i bund. Men der er sket en markant forbedring i vurderingen af forretningsklimaet, siden de sidste tal kom på gaden. Der er nu næsten lige mange, som forventer en stigende som faldende omsætning«, siger økonom i DTL Morten Pernø.
AnnonceOgså de tidligere meget negative forventninger til udviklingen i beskæftigelsen er blevet mindre negative. I alle tilfælde er der tale om, at forventningerne er blevet væsentligt forbedret på det seneste.
AnnonceI forhold til lastbiltrafikken over broerne er der også en væsentlig forbedring. Niveauet af passerende lastbiler på Storebæltsbroen svarer næsten til niveauet på samme tidspunkt i 2009. For Øresundsbroens vedkommende er antallet endda højere.
Annonce[add:166]
Annonce Annonce