23948sdkhjf

Debat: Ministeren er et fjols

Gårsdagens artikler om udenlandske lastbilers betaling af vejskat - eller mangel på samme - har kastet en række kommentarer af sig fra læserne:

Jeg kan kun sige, at ministeren er et fjols. Staten mangler penge, hvorfor får de så ikke kradset de her 16 millioner kroner ind i statskassen hurtigst muligt, og de kunne jo få dobbelt så mange penge, hvis udlændinge skulle betale for at køre på alle veje her i landet lige som alle vi andre.

Så kære minister, nu er det sådan, at du er opstillet her i Juelsminde-kredsen, så jeg skal nok få »skovlen« under dig på den ene eller anden måde, når vi ses - vær sikker på det. Og se så at få de skilte sat op ved grænserne hurtigst muligt, det kan kun gå for langsomt!

Per Rasmussen
Klakringvej 62
7130 Juelsminde

Nu ser vi det igen - ministeren tror mere på sine egne embedsmænd, men det er jo ikke noget nyt, det er vi klar over - at det er embedsmændene, der styrer landet. Jeg synes, det er groft, at man negligerer DTL og ITD's budskaber.

Jeg ved, at det, som de siger, er godt underbygget af deres ansatte, og samtidig har de lyttet til vognmændene, som dog er dem, som lever i problemet dagligt. Men man kan vel ikke forlange, at en minister skal kunne se de problemer, som vi har med det - at udlændinge kan få lov til alt uden kontrol.

Men hvordan skulle det være anderledes med en minister fra

landbruget, som er fredet af politiet.

Egon Sørensen
Industribuen 4
7730 Hanstholm

Det er også nemt at sidde på en stol i et lukket kontor og se, hvilke biler der kører på landevejene. Politikere aner intet om, hvad der foregår i den virkelige verden.

Steen A. Jensen
Slåenbakken 12
8520 Lystrup

Nu ligger det jo ganske tydeligt regeringen meget på sinde at bagatellisere det snyd, der foregår, og jeg formoder, at årsagen skal findes i den simple kendsgerning, at sandheden er ilde hørt. I første omgang skal regeringen nemlig have muldvarpen op af lommen, hvis snyderne skal afsløres, og man har i forvejen nok at gøre med at betale politikernes overfede pensioner.

Desuden har regeringen nok at gøre med at holde bankerne kørende, og endelig er det jo lidt af en bet for en regering, der efter eget udsagn har forstand på pengesager, at den har overset nogle let tjente penge.

Hvor ministeren har sine tal fra, kunne være sjovt at vide. Hvis det såkaldte "overkantsskøn" baserer sig på de få kontroller af udenlandske lastbiler, politiet foretager, tror jeg roligt, ministeren kan lægge 20 procent til.


Hans E. Kratholm Rasmussen
Møllevej 17
7500 Holstebro

[add:206]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062