Nemme løft af tunge dæk
Når dæk-messen REIFEN 2010 løber af stablen fra 1.-4. juni I år vil det være med deltagelse af den danske virksomhed HydraLoad ApS, som producerer maskiner til transportindustrien. Virksomhedens to typer af TyreLoaders gør det muligt at flytte store dæk hurtigt og nemt uden at belaste medarbejderne. Maskinerne er ikke blot en investering i et forbedret arbejdsmiljø – de er også en økonomisk sund investering, for de er med til at reducere håndteringstiden med op til otte gange, oplyser firmaet.
»Specielt med den nuværende markedssituation er det vigtigt for virksomheder at lede efter måder at spare både tid og penge på uden at skulle lave store investeringer. Vores produkter lever op til alle disse krav, og vi oplever allerede stor interesse fra hele Europa, så vi ser meget frem til udstillingen,« siger administrerende direktør, Mogens Koch.
[add:198]