23948sdkhjf

Veterantræf i Græsted

I pinsen, 23. og 24. maj, er der igen veterantræf i Græsted, hvor den nordsjællandske by summer af unik mekanik fra før 1970.

Træffet har oplevet en konstant besøgsfremgang i mange år og sidste år var ingen undtagelse, hvor mere end 20.000 besøgende igen fik en oplevelse ud over det sædvanlige, når talen falder på gammel mekanik. Og for 14. gang kan man atter opleve mekanik i alle dens facetter.

Fra udlandet vil der igen komme et broget udvalg af højest interessante mekaniske frembringelser, og der bliver fra arrangørerne lagt op til at man som det eneste sted i Skandinavien, kan opleve rigtig store damptraktorer arbejde. Én af topnyhederne på dette område i år er en selvkørende damptraktor-monteret kran fra 1920’ernes England.

Træffet byder på mekanik og veterankøretøjer i alle genrer, men hvert år er der garanti for en masse rigtig gamle lastbiler.

Derudover er der markedsunderholdning, veterantivoli, et kæmpe kræmmermarked med varierende tilbud og et såkaldt stumpemarked, hvor veteranmekanik-entusiaster kan købe og sælge nygamle og bedagede reservedele til hobbyen.

Åbningstiderne er søndag den 23. maj kl. 11-17 og mandag den 24. juni kl. 10–16.

Entrepriserne er voksne kr. 60,- og børn kr. 20,-.

Se mere på www.veterantraef.dk. 

[add:198]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078