Nye godschauffører fra EUC Vest i marts
Alle nuværende og kommende erhvervschauffører skal gennemføre en efteruddannelse hvert femte år. Det har EU bestemt. I den forbindelse har EUC Vest i Esbjerg oplevet en stor interesse for uddannelse med afsluttende svendeprøve fra både vognmænd og chauffører.
Chaufførerne har valgt godschaufføruddannelsen frem for en uges efteruddannelse.
I årets første par måneder er der afsluttet to hold, hvor de har haft en uddannelsesaftale med deres vognmand med en varighed af otte måneder til et år, heraf 8-12 uger på skolebænken. I uddannelsen har alle fået diverse certifikater, EU-kvalifikationsbevis og til slut et svendebrev og så naturligvis en masse fagligt kendskab til branchen samt et uddannelsestillæg på 4 kr. i timen.
Hold 4CH5100mC fra marts kan ses på billedet:
Bageste række: Steen Kjær Kirkegaard (DLG Amba København), Steen Nelausen (Forsvaret Vordingborg), Thomas Hedegaard Pedersen (Varde Ny Tømmerhandel, Varde), Jan Weiss (DSV Esbjerg), David Christensen (DSV, Esbjerg), Helge Hansen (faglærer, EUC Vest).
Forreste række: Lars Nissen (Marius Petersen A/S, Herning), Leo Jensen (Marius Petersen A/S, Esbjerg), Jens Chr. Jespersen (Marius Petersen A/S, Esbjerg), Hans Oluf Pedersen (DLG Amba København).
[add:179]