Hård vinter
Den netop overståede vinter er den hårdeste, siden Vejdirektoratet begyndte at registrere de detaljerede tal for vinterens gøren og laden, og det har kostet ressourcer og mandetimer på vejene, oplyser Vejdirektoratet.
Vinteren 2009/10 sprængt stort set alle rekorder. Vejdirektoratet har været ude på 138 landsdækkende saltninger, heraf var 100 af dem efter 1. januar. Der er brugt 440 timer på snerydning per 100 km vej og sidst men ikke mindst er der brugt 33.075 tons salt.
»Vi har haft en vinter med aktivitet langt over gennemsnittet. Alligevel kan vi nu se tilbage på de seneste måneder og med glæde konstatere, at vores vintertjeneste også er klar til at tage fat, når det virkelig gælder. Det er vi selvfølgelig meget tilfredse med,« siger Freddy Knudsen, fagkoordinator for vintertjenesten i Vejdirektoratet.
Vinteren har været dyr for Vejdirektoratet – der var budgetteret med 100 mio. kr. til saltning og snerydning i vintertjenesten, men der har været et merforbrug på 83 %. Derudover kommer der udgifter til udbedring af de skader det hårde vintervejr har medført – skaderne er alt fra ødelagt vejudstyr, til ekstra mandskabstimer og til huller i asfalten. Disse skader Vejdirektoratet nu i gang med at udbedre.
[add:179]