Flere overhalingsforbud i Tyskland
Den tyske trafikminister, Peter Ramsauer, vil have øget antallet af overhalingsforbund for lastbiler på de tyske motorveje, skriver DVZ.
Baggrunden er de mange bilkøer på de tyske motorveje, og Peter Ramsauer mener, at flere overhalingsforbud for den tunge trafik vil lette presset på motorvejene.
»På en længere motorvejstur ærgrede jeg mig meget over et lastvognstog, der brugte fem kilometer på en overhaling«, har trafikministeren udtalt.
Det er dog de enkelte forbundslande, der selvstændigt beslutter, om de vil øge antallet af overhalingsforbud.
[add:180]