Debat: Kommentarer til Gråsten-sag
Redaktionen har modtaget et par kommentarer mere, der udspringer af artiklen om vognmanden fra Gråsten, der bruger en del af chaufførernes løn som "opsparing":
Til Niels Jørgen Nielsen (NJN):
Tak for din reaktion på mit indlæg.
Jeg kan kun give dig ret - det er ikke kun vognmanden, selvom jeg nødig vil kalde ham det (!), der er ude på et skråplan. Hans chauffører er det mindst lige så meget. Jeg tror ikke, de er klar over, at de risikerer at sætte deres såkaldte opssparing i firmaet til, hvis det skulle gå ned en dag.
Deres løn skal de jo nok få igennem Lønmodtagernes Garantifond, men opsparingen er væk i tilfælde af en lukning. Ved de mon det?
Til det første, du skrev i dit indlæg, NJN: Vi er igen helt enige, der ville ikke være mange biler tilbage på vejene, hvis kun de, der kunne finde ud af at overholde overenskomsten, var der. Men ville det mon ikke være sundt for vognmandserhvervet? Der er jo ingen tvivl om, at der de seneste månge år er kommet alt for mange vognmænd og biler på de danske veje. Jeg tror ligefrem, at de, der ville være tilbage, kunne begynde at få en rigtig fornuftig forretning med en fair indtjening.
Jeg ved selvfølgelig godt, at dette ikke er realistisk, men det ville trods det være godt at få de useriøse væk fra vejen. Og useriøs, det kan man sgu ikke andet end kalde den såkaldte vognmand i Gråsten og hans chauffører. De gavner i hvert fald ikke det danske transporterhverv!
Vognmand Helmuth Rhode Nissen
Mellemvej 4
6541 Bevtoft
Af fare for at blive meget upopulær så synes jeg nu, vi skal læse teksten. Fem af seks chauffører har valgt at hjælpe deres vognmand, nu må 3F se, de har spillet fallit. De fem chauffører har selv valgt det, og det er ikke ulovligt, det er sgu voksne mennesker, der godt ved, hvad de skal have i lommen.
Fagforeninger kan bruges i Østeuropa til at hjælpe med at få øst op på et højere plan, men sgu ikke i et land som Danmark, hvor selv chauffører snart er et højtuddannet folkefærd.
Drop jeres indblanding og lad folk selv bestemme, hvad de skal have i løn for at leve, så kan vi måske også komme hurtigere ud af krisen.
Michael Kulke
Skolgatan 4
28010 Sösdala
Sverige
[add:175]