Godt år for DTC
2009 var den økonomiske krise til trods et godt år for GateWay E45, Danmarks Transport Center A/S som året igennem var præget af både nyanlæg, nybyggerier, og en lang række vedligeholdelses- og renoveringsarbejder.
Selskabet har i løbet af regnskabsåret påbegyndt to større nybyggerier, der tilfører det store område omkring 120 nye arbejdspladser. Der er i løbet af året indledt forhandlinger om yderligere udvidelser af bestående lejemål, ligesom der forhandles med potentielle lejere om nye byggerier og nye lejemål på de attraktiver arealer ud mod motorvej E45.
»Vi har på baggrund af den generelle økonomiske situation, valgt at foretage en nedskrivning af ejendommens værdi med 4 mill. kr. for at tilpasse os ejendomsmarkedets ændrede vilkår,« oplyser direktør Henry Dyrlund, der tilføjer, at nedskrivningen modregnes i årets iøvrigt meget positive driftsresultat.
Årets resultat efter nedskrivningen på 4.000.000 kr. udviser et realiseret overskud på 8.449.000 efter skat mod 1.409.000 kr. i 2008, hvilket er i overensstemmelse med ledelsens forventninger og betragtes som tilfredsstillende.
[add:166]