23948sdkhjf

Musik til kamp mod ulykker

Et nyt rap-nummer af Ramin Golpasand, som blev nummer to i DM i Børnerap 2009, er et af midlerne, der tages i anvendelse, når Danmarks største trafiksikkerhedskampagne, Trafiksikkerhed i øjenhøjde, sættes i gang på Digtervejsskolen, Karrebækvej 70 i Næstved på fredag.

Ud over premieren på musikstykket ”Venner i trafikken”, vil Næstveds borgmester Henning Jensen og medlem af Folketingets trafikudvalg Karsten Nonbo deltage i kick off arrangementet kl. 10.00.

14 klasser fra 2.-4. klasse fra Digtervejskolen og Lille Næstved skole vil fra morgenstunden og frem til kl. 10.00 blive undervist i trafiksikkerhed, hvorefter børnene overværer pressemødet og premieren på musikken. Undervisningen fortsætter derefter til alle børnene har fået en lidt bedre forståelse for, hvordan man bliver mere trafiksikker i mødet med store lastvogne.

Med rap-nummeret ”Venner i trafikken” håber projektgruppen at skabe lidt mere opmærksomhed om den vigtige trafiksikkerhedsundervisning i lige netop denne aldersgruppe, hvor de gode trafikvaner skal fastholdes. Musikken og yderligere inspiration til undervisning kan frit downloades på www.trafiksikkerhed.info. Musikken dog først fra den 9. april.

Det er partnerne DTL, Falck, 3F Transportgruppe, Danske Fragtmænd, Volvo Lastvogne, OK a.m.b.a. og Børneulykkesfonden, der påbegynder 8. sæson med besøg på de danske folkeskoler.

[add:180]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047