23948sdkhjf

DTL: Godt gået, Sverige

»Den danske regering kan lære af den store svenske samfundsforpligtelse, når det gælder infrastruktur. Med en ny udviklingsplan til ikke mindre end 366 milliarder danske kroner viser svenskerne, at de ikke er blege for at tage den store tegnebog frem, når samfundet og erhvervslivet skal fremtidssikres.«

Det mener DTL's adm. direktør, Erik Østergaard, efter præsentationen af en svensk gigantplan for infrastruktur, som også indeholder et ønske om en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg. De svenske regeringspartier peger på denne placering af en ny dansk-svensk forbindelse som ”den mest oplagte”. Den danske regering er samtidig inviteret med til at udforske mulighederne.

Helsingørs borgmester, Johannes Hecht-Nielsen (V), håber, at regeringen tager godt imod den svenske invitation. Det samme gør DTL's direktør:

»En fast HH-forbindelse vil få enorm betydning for det danske transporterhverv og for udviklingen af hele Sjælland som et logistisk brohoved til Norden og Baltikum,« siger Erik Østergaard.

Han henviser til f.eks. Copenhagen Capacity, finansieret af Region Hovedstaden, der allerede arbejder på at tiltrække centrallagre og transportjob til landet fra store europæiske virksomheder.

Til sammenligning løber de danske infrastrukturudvidelser frem til 2020 op i ca. 150 milliarder, men heri er gamle beslutninger om investeringer til bl.a. Femern-forbindelsen og den københavnske Metro-ring også inkluderet.

[add:177]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.07