Debat: Ikke professionelle chauffører
Redaktionen har modtaget en kommentar til gårsdagens artikel om køre-hviletidsregler for cirkusvogne og lignende:
Der er for nylig faldet en dom for et omrejsende tivoli. De havde en lastbil, med en rumænsk chauffør, som var "standard" og kørte rundt med gulvet til et sliktelt. De blev frifundet, da dommeren mente, at det ikke var indretningen, som skulle være speciel, men at det var tilstrækkeligt, at anvendelsen var tivolidrift. Det skal siges, at det er nøjagtig den samme undtagelse som cirkus.
Hvis man kigger efter på et af de "store" cirkussers turneplaner, så fremgår det meget hurtigt, at begrebet ugentligt hvil ikke er eksisterende.
Teatre, som har "ordnede" forhold, med bl.a. krav på mindst 11 timers dagligt hvil, er stadig underlagt køre-hviletidsforordningen. Igen, det er ikke professionelle chauffører, men teaterteknikere, som både skal udfylde sit egentlige erhverv
og
en chaufførstilling.
Philip Raistrick
Klintholmvej 3
2700 Brønshøj
[add:176]