23948sdkhjf

DTL hilser drabsanalyse velkommen

»Omsider kan vi få klarlagt årsagerne til f.eks. sammenstød mellem lastbiler og personbiler, hvor de hidtil nærmest pr. automatik er blevet indregnet i statistikkerne som ”lastbilulykker”, uanset hvor skylden ligger. Samtidig er det godt, at man nu også koncentrerer sig mere om ulykkesårsagerne i vejtrafikken, hvor man inden for søfart, luftfart og jernbanetransport i årevis har brugt havarikommissioner til at kulegrave hver eneste lille hændelse for at øge sikkerheden.«

Det siger DTL's adm. direktør, Erik Østergaard, i anledning af udmeldingen fra transportminister Hans Christian Schmidt om, at hver eneste dødsulykke i trafikken skal analyseres.

DTL er også enig med ministeren i, at en af vejene til færre trafikdræbte er mere viden om omstændighederne bag ulykkerne.


Målet er at blive klogere

Transportministeren vil have hver eneste dødsulykke i trafikken analyseret til bunds. Målet er at blive klogere på, hvilke yderligere initiativer der skal til for at nedbringe antallet af trafikdræbte.

Alle dødsulykker i trafikken sker på grund af et komplekst sammenfald af såkaldte ulykkesfaktorer. Derfor er det nødvendigt med grundige analyser af hver enkelt dødsulykke for at forstå baggrunden for ulykken, hedder det i det nye udspil fra Transportministeriet.

Et nyt treårigt projekt går i luften lige efter påske og ledes af Vejdirektoratet i tæt samarbejde med de lokale politikredse og kommunerne. Initiativet indgår i de politiske aftaler om en grøn transportpolitik fra 2009.


Årlig rapport

Gennemgangen af de enkelte ulykker vil danne baggrund for en årlig rapport, hvor der ses på fællestræk ved ulykkerne og gives anbefalinger til nye tiltag.

Transportminister Hans Christian Schmidt siger:

»Bag hver eneste dødsulykke ligger der en tragedie for de involverede og de efterladte. Vi må og skal gøre, hvad vi overhovedet kan for at få antallet af dødsulykker ned. Vi får nu en helt unik mulighed for at forstå, hvorfor ulykkerne sker. Vi bliver derfor endnu klogere på, hvor vi skal sætte ind. Det håber jeg kan forstærke den positive udvikling med de nedadgående tal for både dræbte og tilskadekomne, vi oplever lige nu.«

[add:185]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.067