23948sdkhjf

Flytte-direktør fylder rundt

Allerede siden Anette Jensen var ganske ung, har hun haft sans for at drive forretning og få øje på uudnyttede muligheder, som hun kaster sig over med fuld energi. Hun udvikler nye strategier og forretningsområder, og hun sørger for, at det 52-årige familieforetagende Brdr. Jensen Møbeltransport går sine egne veje. Hendes indsats gennem de sidste 20 år har resulteret i en sund virksomhedsøkonomi, en tillidsfuld kundekreds og en stærk medarbejderstab.

I morgen, skærtorsdag 1. april, fylder Anette Jensen 40 år.

I dagligdagen gør Anette en stor forskel for både medarbejdere og kunder. Hendes udgangspunkt er, at tilfredse medarbejdere giver tilfredse kunder. Medarbejderudskiftningen er da også meget lav, og det giver mulighed for fokus på fortsat udvikling af ydelser og tiltag i stedet for højt tidsforbrug på indslusning af nye medarbejdere.


Moderne politik

Anette er initiativtager bag en moderne og sund personalepolitik i virksomheden, og hun blev da også nomineret som årets kvindelige leder sidste år. Politikken sætter intensivt fokus på ledelse, uddelegering, værdier, arbejdsmiljø, personalepleje, oplæring og videreuddannelse. Som noget nyt tilbyder firmaet alle ansatte coaching som et redskab til udvikling og trivsel.

Sundhed er også en hjertesag for Anette. Hun tager gerne cyklen de 2x20 km mellem hjem og arbejde, og hun dyrker løb og svømning. Men også i Brdr. Jensen Møbeltransport spiller sundhed en vigtig rolle for Anette. Hun har slået et slag for ernæringsrigtige frokoster med rugbrød og salater i stedet for hvidt brød, kakaomælk og slik.

Medarbejderne har også fået udleveret en madkasse med køleelementer. Der er desuden gratis frugt og kildevand hver dag. Og når der er weekendflytninger, står Anette i køkkenet og sørger for tilberedning af et sundt, ernæringsrigt måltid til alle flyttefolkene.


Nye projekter på vej

Nu da Anette fylder 40 år, kan hun se tilbage på en spændende karriere, der begyndte som 6-årig, hvor hun skulle trykke på knappen i vareelevatoren.

»Det har været en lærerig rejse hertil, og jeg har nået rigtig mange af mine mål. Professionelt og privat. Rejsen fortsætter selvfølgelig. Min bror og jeg har nye projekter, ideer og målsætninger for Brdr. Jensen Møbeltransport på tapetet. Dem glæder jeg mig til at tage hul på,« slutter Anette Jensen, direktør i Brdr. Jensen Møbeltransport A/S.

I anledningen af Anette Jensens 40 års fødselsdag serveres der formiddagskaffe for forretningsforbindelser og venner af huset hos Brdr. Jensen Møbeltransport på Hvidsværmervej 161 i Rødovre fredag den 9. april 2010 kl. 9:00.

[add:191]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079