Kostbar trailer savnet i to år
Et firma i Sundsvall i Sverige, der har specialiseret sig i transporter med specialbyggede trailere til messer og udstillinger, er efter to år stadig på jagt efter en af sine kostbare udstillingstrailere, skriver Trailer.se
For to år siden lejede et firma en stor udstillingstrailer af firmaet i Sundsvall, der samtidig modtog et depositum på 300.000 svenske kroner. Alt virkede til at være i den bedste orden, men det fiktive firma, der havde hyret traileren kom aldrig tilbage med den, og den har nu været forsvundet i to år.
Der er tale om en trailer med udskydelige sektioner, og den har en værdi af over halvanden million kroner. På et tidspunkt blev traileren lokaliseret i Spanien, men forsvandt igen.
Interpol er inde i sagen, men hidtil uden resultat.
[add:187]