Fartskrivere kan være vejen frem for at »få rådne kar væk« fra transportbranchen. Det mener John Jensen, indehaver af det 23 varebiler store transportfirma Team Vendelbo med hjemsted ved Aalborg.
Men krav om køretilladelse er, ifølge John Jensen, endnu bedre end fartskrivere.
Krav om køretilladelse
»Hvis det kræver køretilladelse at køre rundt med varebiler under 3500 kg. totalvægt, stiller det også krav til ordentlige forsikringer hos de enkelte vognmænd, der samtidigt skal dokumentere økonomisk sikkerhed. Så kan vi komme af med alle dem, som kører bare for at få tiden til at gå og får intet for det,« siger John Jensen.