Vind det næste udbud
Dansk Erhverv inviterer DTL's medlemmer til et kursus, hvor de lærer, hvordan de deltager i offentlige udbud i transportsektoren. Kurset er skræddersyet DTL-medlemmer.
På kurset får du bl.a. gode råd til at udforme et tilbud, indføring i udbudsreglerne samt kravene til dig som udbyder, introduktion til hvordan tilbuddene evalueres og kontrakterne tildeles, orientering om dine klagemuligheder samt indføring i, hvilke muligheder du har for at deltage i udenlandske udbud.
»Private vognmænd har mulighed for at udføre en række opgaver for det offentlige, som f.eks. kommunerne udbyder. Inden for transportsektoren kan opgaverne eksempelvis være på dagrenovationsområdet, inden for flyttetransport eller i forbindelse med snerydning og bygge- og anlægsarbejder. Udbud er en rigtig god indtjeningsmulighed for virksomheder i transportbranchen, især set i lyset af krisen,« siger DTL's vicedirektør, Morten Lindbo.
[add:166]