23948sdkhjf

DTL: Modul-bøvl må være misforståelse

»Det er oplagt, at vi nu skal have opklaret den misforståelse, at modulvogntog ikke må passere landegrænserne i EU. Det har jo siden 2006 været en realitet i Danmark, så transportkommissær Kallas’ nye udmelding gør det bydende nødvendigt at få fastslået, hvad der er op og ned i sagen.«

Det siger DTL's adm. direktør, Erik Østergaard, som dermed støtter Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, der netop har opfordret transportminister Hans Christian Schmidt til at tage sagen op med EU's transportkommissær.

Erik Østergaard fremhæver, at det ikke virker logisk, at kommissæren i et svar til en tysk Europa-parlamentariker oplyser, at EU-direktivet for vægt og dimensioner ikke tillader grænseoverskridende trafik med modulvogntog.

Det har interesseorganisationen ”No Mega Trucks” tolket, som at Schleswig-Holsteins nye forsøg med kørselstilladelse til de 25,25 meter lange modulvogntog er i strid med EU-direktivet.

DTL står helt uforstående over for kommissær Siim Kallas’ svar, hvor han skriver, at Kommissionen aldrig har modtaget nogen notifikation om forsøg med grænseoverskridende transport med modulvogntog.

»Det forstår vi ikke. For det er lige netop det, der er sket, ifølge et svar fra daværende transportminister Carina Christensen til Folketinget i august 2008. Det handlede om det igangværende forsøg med modulvogntog til visse færgehavne og over Øresundsbron til Kastrup. Der må være tale om en misforståelse,« siger DTL-chefen.

[add:38]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125