23948sdkhjf

Optagelser i fuld gang

Alle har nu været i studiet til indspilning af transportbranchens store imagekampagne jingle, og der er blevet filmet på livet løs til reklamefilmen, oplyser ITD. Til sangen er der tre hovedstemmer, som bliver sunget af Allan, Kent og Frank, mens ni andre lægger stemmer til sangens omkvæd.

Alle deltagere har været meget spændte på at komme i gang og specielt under indspilningen af sangen har stemningen været høj. Der er blevet sunget og rappet under professionel vejledning af komponisten Jesper Mechlenburg, der også har skrevet teksten til sangen.

»Vi er stolte over, at vi har valgt deltagerne fra "egne rækker" i stedet for professionelle. De er simpelthen bare supergode, og det lyder helt fantastisk. Ingen af dem har nogensinde prøvet at stå i et musikstudie før eller at være statist til en film, men det kan man ikke mærke, for de er velforberedte og topmotiverede,« fortæller ITD’s kommunikationschef, Lotte Leth-Sørensen, som var med til optagelserne.

Ud over optagelserne i studiet er der optaget en lang række billeder og klip til filmen af ægte transportsituationer, så de 37 deltagere har haft travlt i starten af marts, hvor optagelserne har fundet sted. Alle har udfyldt en bestemt rolle. De har enten sunget, bakket med en lastbil, kørt truck, læsset, losset, disponeret gods, leveret varer til en detailbutik osv. I alt er der filmet i tre dage for at få nok klip til den musikvideo og tv-reklame, som bliver vist på landsdækkende tv i begyndelsen af maj.

Over de næste uger skal musikvideoen og reklamefilmen klippes færdig, så den kan vises på landsdækkende tv fra begyndelsen af maj.

[add:180]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063