23948sdkhjf

Flere chauffører bliver overfaldet

Transportvirksomheder og chauffører oplever stigende problemer med overfald og tyveri af gods på de europæiske landeveje. Det kom frem, da 60 advokater fra transportorganisationerne i den internationale transportorganisation, IRU, debatterede kriminalitet mod godstransporter.

»Vi mangler helt aktuelle tal for kriminaliteten på europæisk plan. Men IRU's seneste rapport om emnet fra 2007 har vist en pæn stigning i kriminaliteten, og derfor drøftede vi en række af de aspekter, der er forbundet med røverierne, herunder forsikringsmæssige spørgsmål. Vi har alle en fornemmelse af, at mange tyverier ikke anmeldes, men dysses ned og kun gøres til forsikringsmæssige spørgsmål, så det rigtige tal, frygter vi, er noget større end tallene i statistikkerne,« siger DTL's chefjurist, John Roy Vesterholm.


Koster en milliard om året

Ifølge en svensk undersøgelse har kriminalitet mod lastbiler i 2008 totalt kostet det svenske samfund 1 mia. svenske kroner (SEK) fordelt på 470 mio. SEK i værdien af stjålet gods og 584 mio. SEK i afledte omkostninger. Hertil kommer yderligere 1,4 mia. SEK ved tab på kunder og markedsføringsomkostninger. Lastbilkriminalitetens omkostninger for det danske samfund kendes ikke.

I Danmark har politikerne imidlertid afsat midler til en udbygning og opgradering af de danske rastepladser, hvorfra der også sker tyverier.

Når man alligevel skal udvide rastepladserne, vil det være oplagt også at tænke chaufførernes sikkerhed og bekæmpelse af kriminalitet ind, mener DTL.

»Det kan ske ved brug af f.eks. ITS til at begrænse adgangen til lastbilparkeringspladserne for andre end lastbilschauffører. Det har man haft succes med på den moderne tyske ITS-rasteplads, Montabaur, i Rheinland-Pfalz,« siger John Roy Vesterholm.

[add:194]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064