23948sdkhjf

Debat: Endelig sker der noget

Redaktionen har modtaget et par kommentarer til gårsdagens omtale af EU-forslaget om køre-hviletid for kurer- og varebiler under 3,5 tons:

Endelig sker der noget på dette område. Hvad så med deres høje fart - de burde også fartplomberes, så man ikke bliver kørt ned.

Per Bøgh Langkjær
Lilleskovvej 1
6070 Christiansfeld
 

Jeg har igennem mange år ikke brudt mig om denne adskillelse, over og under 3500 kg. Fordi vi kører næsten det samme, og konkurrencen er ulige fordelt på grund af:

- Man skal ikke på vognmandskursus.
- Man skal ikke kunne dokumentere en egenkapital fastsat af Færdselsstyrelsen.
- Man har ikke en fartskriver, som begrænser ens arbejdsdag.
- Man er ikke underlagt køre-hviletidsreglerne og kan i realiteten køre uafbrudt.
- Man skal ikke have cyklistspejle til trods for, at de har lige så dårligt udsyn som biler over 3500 kg.
- Man for mindre bøder ved overlæs, hvilket jeg ikke forstår, overlæs er overlæs. 
- Man skal ikke til syn hvert år.
- Man kan kører maks. hastighed på alle veje.

Da man besluttede at ændre reglerne til, hvilke krav man fra Færdelsstyrelsen nu skulle køre under, besluttede mange sig for at sælge deres bil eller få den nedvejet, men de fortsatte med at køre med de samme varer, med overlæs til følge. Dette betyder:

- At man får dårlige bremse- og styreregenskaber.
- Hurtigere nedslidning af bremserne.
- Ødelagte dæk, som kan eksplodere ved konstant overlæs.
- Ødelagte fjedre og dermed et dårligt vejgreb.
- Meget hård belastning af undervognen, som ikke er dimensioneret til et næsten konstant overlæs.
- Eneste fordel, biler over 3500 kg har, er en billigere forsikring, da biler under 3500 kg ifølje forsikringsselskaberne har en højere ulykkesstatistik.

Jeg mener helt klart, at reglerne skal laves om, så alle biler, som er indregistreret på gule plader og er købt til kun at blive benyttet til 100 procent erhvervstransport, skal være underlagt de samme regler som biler over 3500 kg. Dette vil gøre, at man som vognmand investrede i den rigtige biltype, som er beregnet til den transport, man som vognmand ønsker at udføre, og derved undgår overlæs m.m., som direkte kan være årsag til ulykker.

Frank Thrane
Stubmøllevej 8
2450 København SV

[add:194]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.048