23948sdkhjf

Modulvogntog kommer til Hundested Havn

Nu er den god nok - efter flere års politisk tovtrækkeri har byrådet i Halsnæs Kommune med et snævert flertal besluttet at tillade modulvogntog til Hundested Havn.

Den private Hundested Havn har kæmpet for tilladelsen, som omsider er kommet i hus. Havnen er i forvejen udnævnt til et ”Søtransportcenter for Hovedstadsregionen” og kapaciteten blev sidste år fordoblet med ekstra 80.000 kvadratmeter.

DTL's cheføkonom, Ove Holm, glæder sig over byrådets beslutning og kalder det et godt skridt på vejen hen mod mere effektiv transport mellem landsdelene og et øget samspil mellem transportformerne.


Fornuftigt

Havnefoged Søren Brink Andersen kalder det en fornuftig beslutning, der vil øge erhvervsaktiviteterne i kommunen og på havnen:

»Politikerne har taget hensyn til erhvervslivet i den nordlige del af Hovedstadsregionen, som nu kan byde ind med en konkurrencedygtig transportpris. Samtidig tages der hensyn til miljøet, og det muliggør en øget godsomsætning med flere skibsanløb og gods på ”de blå motorveje”.«

Hundested afventer nu besked fra Transportministeriet og ser frem til at fortsætte projekteringen sammen med Vejdirektoratet, hvor man slap sidste år. »Vi håber at vejen - med de kryds og rundkørsler som skal udvides - hurtigst muligt bliver udført,« siger Søren Brink Andersen.


18 havne med

Også organisationen Danske Havnes sekretariatschef Tom Elmer Christensen er glad på havnens vegne:

»Vi ser flere og flere modulvogntog på vejene, og Hundested Havn har flere kunder, som ønsker at effektivisere transporten ved at bruge modulvogntog. Husk også på, at vi nu har haft de lange lastvognstog på vejene i over et år, uden det næsten er blevet bemærket eller har skabt problemer.«

Nu er i alt 18 danske havne tilknyttet modulvogntogsnettet. Nogle har kun haft få besøg, mens andre dagligt har flere modulvogntog på området. Danske Havne håber også at få modulvogntogene til Københavns Havn.

[add:179]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062