Fra nytår kan danske vognmænd få konkurrence fra bulgarske og rumænske lastbiler, der får lov til at køre cabotage-kørsel i Danmark og andre EU-lande. 1. januar 2010 ophører nemlig den overgangsordning, der forbyder de to nyeste lande i EU at køre cabotage-kørsel.
Dog er der i aftalen åbnet mulighed for at forlænge cabotage-forbuddet for Bulgarien og Rumænien med to år mere – frem til 1. januar 2012. Og dét spørgsmål deler transportbranchens organisationer.