”Det er rent sludder. De chauffører - eller hvem skvadderhovederne ellers er - skulle hellere rette skytset mod politiet og kræve mere kontrol, fremfor at bruge tid på, at udsprede grundløse rygter.”
Så kontant er direktør og indehaver af Freja Transport & Logistics A/S, Jørgen Hansens svar på et spørgsmål om, hvorvidt Freja, som én af repræsentanterne for de største danske transportvirksomheder, presser østbiler til at køre med overlæs.