23948sdkhjf

Fejedreng købte firmaet

Firmaet Bolco ApS i Herning kan her i juni fejre 40 års jubilæum, og det samme kan firmaets indehaver Viktor Kyed. De to runde dage fejres med en reception i eftermiddag.

Bolco startede dengang lastvogne med 200 hk var store vogne med påhængsvogn. Firmaet er vokset fra at være et lokalt værksted, hvor man skiftede knækkede fjederlag og opbygninger, der var samlet i træ, og hydraulikrørene kunne være vandrør, til at være en af HMF’s ældste forhandlere og serviceværksteder.

Højbjerg Maskinfabrik A/S er kendt for lastbilkraner med nyeste teknologi. Bolco startede som forhandler i 1985, da HMF blev 40 år og har gennem årene solgt mange af deres produkter.

Bolco servicerer nu vognmænd, entreprenører, Falck, kommunale og statslige institutioner som f.eks. Flyvestation Karup, Beredskabsstyrelsen Midtjylland, Bane Danmark, Herning Kommune.

Bolco har endog solgt og opbygget verdens første mobile høneslagteri i samarbejde med et finsk firma. Vogn og metode er efterhånden kendt på en stor del af kloden selvom ChickPulp AmbA har hjemadresse i Herning.

Har været der altid

I 1969 startede Viktor Kyed som fejedreng i det nystartede Bolco i Herning, og bortset fra soldatertiden har han været der siden.

I 1972 fik han status som svend, selvom han aldrig har været i lære. I 1975 blev han værkfører i Bolco, og allerede året efter blev han medejer i anpartsselskabet for at kunne følge lidt bedre med i, hvad der foregik i firmaet. I 1983 købte han resten af sin arbejdsplads.

Jubilæet bliver fejret på firmaets adresse Granvænget 8 i Herning i dag den 12. juni fra kl. 10.00 – 16.00 med udstilling fra firmaets leverandører.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.068